Hortensia – Hydrangea
Hortensia – Hydrangea
En af havens mest populære planter, som med sine helt fantastiske blomsterstande pryder haven over en lang periode fra juli måned og helt indtil frosten kommer.
Historien bag ordet Hydrangea er interessant, da det kommer fra græsk, hvor hydor betyder vand og angeion betyder kar. På den baggrund kan man altid huske, at Hydrangea er meget vandkrævende.
Havens almindeligste hortensia.
Hydrangea arborescens, træagtig hortensia, som bliver 1,5 m høj og forholdsvis bred. Sorten ’Annabelle’ er almindelig brugt.
Hydrangea aspera, kan i modsætning til de andre hortensia bedst lide at vokse i surbundsbedet.
Hydrangea macrophylla, almindelig hortensia som findes i mange sorter med farver fra blå, røde og hvide nuancer.
Hydrangea paniculata, havehortensia eller syrenhortensia. Adskiller sig fra andre hortensia ved at blomstre på et år gamle skud.
Jordbunden og blomsternes varierende farver.
Hortensia skal vokse i en dybmuldet, luftig, humusrig jord. Det betyder at plantehullet skal graves, så jorden er godt løs og jorden fra hullet skal iblandes 20 – 40 % spagnum inden planten sættes i jorden. Det er især den almindelige hortensia, Hydrangea macrophylla som skifter farve afhængig af jordens surhedsgrad.
Blå blomster: Let sur jord med lavt pH øger evnen til at optage aluminium i jorden og blomsterne bliver blå. Strø pulver af alumiuniumsulfat 1 g pr. m2 om efteråret. Udvand ligeledes 1 g pr. m2 om foråret.
Rosafarvede blomster: På mere basisk jord (mest almindeligt) vil blomsterne blive hvide, rosa eller røde.
Blomsterne hos hortensia bliver dannet i sidste års endeknopper. Dvs. at skud, som er dannet i indeværende vækstsæson indeholder næste års blomstring.
Beskæring.
Beskæring af havehortensie skal foregå med omhu. Udtynding af skud er ok, men en reduktion af højden ødelægger næste års blomstring.
Der er dog en undtagelse. Hydrangea paniculata, havehortensia eller syrenhortensie blomstrer på de nye årsskud. Inden løvspring klippes de enkelte skud tilbage til 2 – 4 knopper på hver gren. Det resulterer i et væld af nye skud med smukke aflange og ofte duftende blomster.
Som noget helt nyt, har man i Amerika opdaget og udvalgt en helt ny type havehortensia. Den hedder ’Endless Summer’ og ligner Hydrangea macrophylla, men blomstrer på de nye årsskud.

5. March, 2009 klokken 20:50
Jeg vil rigtig gerne have en hortensia i min nye have. Jeg søgte information omkring hortensia, og jeg er glad for de brugbare råd siden her har givet mig.
13. May, 2009 klokken 13:37
Vi har haft nogle kunder, der har valgt at bruge solsejl til at skabe skygge over nogle af de mere vandkrævende planter som f.eks. Hortensia. Vores solsejl er IKKE vandtætte og kan hænge ude hele året (minus vinter), hvilket betyder at planten stadig får vand når det regner uden at blive sveden af solen. Se nogle af de forskellige sejl på http://www.solsejl.dk.
12. June, 2009 klokken 08:27
Hej Rasmus
Nogle planter har det bedst i skygge, men hos mange planter er det solen der skaber blomsterne og forstærker farven i blomsten.
Venlig hilsen
Jacob
14. August, 2009 klokken 09:51
Hej i derude
). Da var det en bedstemorplante, men jeg er også forlængst blevet både mormor og farmor
Om jeg elsker Hortensiaer, det er ikke ordet. Det er den mest fantastiske plante. Den yder 1000 fold, når bare man giver planten godt med vand og gødning, hvis de står i potter.
De bliver sjældent angrebet af utøj eller svampeangreb og de skal ikke nippes og pilles hver anden dag. De står med deres store blomsterpuder, helt til frosten tager dem.
Jeg høster i efteråret blomsterne, når de har skiftet farve og er blevet lidt pergamentagtige. Jeg forærer væk til højre og venstre og de bruges tørrede i dekorationer og buketter vinteren igennem.
Jeg har ikke altid elsket denne plante. I tresserne var den ganske yyyt
Tak for gode ideer og indlæg, jeg læser dem med stor interesse
hilsen fra Bibi
19. August, 2010 klokken 15:59
hvordan tørrer man hotensia blomsterhoveder
1. September, 2010 klokken 14:42
Hej.
Jeg købte to hortensia i foråret på en planteskole. De har ikke blomstret i år. Jeg har hørt, at de ikke blomstrer det første år. Kan nogen sige mig om det er rigtigt ?
Niels